Arkiv 24. marts 2021

Kursus: ”Lydighed og godt samvær”

– træning for hvalpe, unghunde og voksne hunde

Så har vi endelig lov at ’forsamles’ igen. Vi har sammensat et forløb, hvor vi vil træne lydighed, indkald, indlære basale kommandoer, spor, socialisering og miljøtræning. Vi afholder også en teoridag, øver kontakt og håndtering, snakker om hverdagens udfordringer, og tager en tur i byen på fælles gåtur.

Vi laver et hvalpehold, et hold for unghunde og et hold for de voksne hunde. Vi prøver at tilgodese, at hundene både fysisk og mentalt passer sammen.

Hvalpe og unghunde træner om tirsdagen fra kl. 17.30 til 19.00. De voksne hunde har vi endnu ikke kunne fastsætte tidspunktet på.

Hundene skal være vaccinerede og have en udvidet ansvarsforsikring. De behøver ikke have en stamtavle. Vi accepterer ikke kvælerhalsbånd, eller liner med mange kroge. Hunde føres med snor i halsbåndet.

Pris for en sæson er 800 kr., og betales ved tilmeldingen. Når i møder op, da kom venligst kun én person pr. husstand, og husk at respektere de pt. offentlige Corona-restriktioner.

Tilmelding:  Tirsdag den 6. april 2021, kl. 17:30 i vores klubhus.

Husk at medbringe dokumentation på hundens udvidede ansvarsforsikring og vaccinationer.

Vel mødt hos

Sønderborg Politihundeforening

Stonorvej 9, 6400 Sønderborg

Så træner vi igen

Nu hvor foråret måske så småt er ved at melde sig har vi heldigvis igen fået lov til at træne i klubben efter den lange corona ned lukning. 😉

Vi skal selvfølgelig fortsat overholde de til enhver tid gældende corona regler, hvilket betyder, at vi max må være 5 medlemmer i klubhuset på samme tid men når vi træner uden for må vi heldigvis være 25 sammen.

Vi træner hver onsdag fra kl 16 eller hvornår du kan komme og om lørdagen starter træningen kl 09.00. 

Vi glæder os til at se alle medlemmer i klubben igen