Arkiv 2020

Vi starter op igen 18 maj

På baggrund af regeringens skitse til fase 2 og 3 har Hoved Bestyrelsen besluttet, at aktiviteter i Dansk Politihundeforening igen kan starte.

Fra mandag den 18. maj er træning, kurser og andre aktiviteter – med undtagelse af konkurrencer og kåringer – igen tilladt.

Konkurrencer og kåringer kan afvikles fra mandag den 8. juni.

Forårets Unghundekonkurrencer kan afholdes enten den 13./14. juni eller den 20./21. juni.

Forårets Oprykningskonkurrencer udgår.

Generelt skal myndighedernes retningslinjer og anbefalinger overholdes, ligesom der på alle standpladser bør være mulighed for afspritning.

Til enkelte øvelser er der følgende bemærkninger:

Apport og Fri ved cykel: Mulighed for afspritning efter øvelserne, ligesom HF evt. kan anvende handsker.

Øv. 9 og 10: Indtil videre udgår sidegenstande på figuranter. HF skal selvstændig oplyse, at en visitering supponeres, og figuranten skal kunne bekræfte anførte.

Øv. 11 og kåring øv. 9:  Afstand til figurant 1-2 meter. Afvæbning som normalt, men figurant skal holde stokken således, at det er muligt at overholde anførte afstand. Mulighed for afspritning efter øvelsen.

Spørgsmål til anførte bedes rettet via respektive områdeleder.

P. b. v.

Jørgen Weinkouff

Næstformand

Hvalpetræning for alle hunderacer

Kom og vær med til hyggelige timer med din hvalp i skønne omgivelser hos Sønderborg Politihundeforening. Vi øver de basale kommandoer, indkald, spor og socialisering. Vi afholder også en teoridag, øver kontakt og hånd-tering, snakker om hverdagens udfordringer, og tager en tur i byen på miljø-træning. Holdet er for hvalpe fra 2 til 6 måneder, og vi træner 12 tirsdage fra kl. 17:30 til 19.00. Pris for en sæson er 800 kr., som betales ved tilmelding via MobilPay. Tilmelding er lørdag den 14. marts kl. 11:00 i vores klubhus. Husk hundens forsikringspapirer og vaccinationsattest. (Hunden skal have en udvidet ansvarsforsikring, når den går til træning